Når børn vokser op og nærmer sig de 18 år, opstår der ofte mange spørgsmål om økonomi – ikke mindst i forhold til børnepenge. For mange familier har børnepengene udgjort en fast del af økonomien gennem hele barnets opvækst, men hvad sker der egentlig, når barnet fylder 18 år og officielt bliver voksen? Skifter støtten karakter, ophører den helt, eller er der andre muligheder, man som familie skal være opmærksom på?
Overgangen fra børnepenge til voksenlivet indebærer en række praktiske og økonomiske ændringer,
både for de unge selv og for deres forældre. Det er vigtigt at kende reglerne og være forberedt, så man undgår ubehagelige overraskelser og kan planlægge familiens økonomi bedst muligt. I denne artikel guider vi dig gennem reglerne, mulighederne og de typiske udfordringer, der opstår, når et barn bliver myndigt – og vi giver gode råd til både forældre og unge i denne vigtige overgang.
Hvornår stopper udbetalingen af børnepenge?
Udbetalingen af børnepenge, også kendt som børne- og ungeydelse, stopper som hovedregel, når barnet fylder 18 år. Det betyder, at den sidste udbetaling sker i det kvartal, hvor barnet har fødselsdag og runder de 18 år.
For eksempel, hvis dit barn fylder 18 i marts, får du sidste gang børnepenge udbetalt i januar kvartal. Efter denne dato ophører retten til børne- og ungeydelse automatisk, og du som forælder skal ikke foretage dig noget for at stoppe udbetalingerne.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i særlige tilfælde – eksempelvis ved adoption eller hvis barnet har særlige behov – kan gælde andre regler, men for langt de fleste slutter udbetalingerne ved 18-årsalderen.
Hvad siger lovgivningen om børnepenge og unge over 18 år?
Ifølge dansk lovgivning ophører retten til børne- og ungeydelse – ofte kaldet børnepenge – automatisk den kvartal, hvor barnet fylder 18 år. Det betyder, at forældre ikke længere modtager børnepenge for deres barn, uanset om det stadig bor hjemme eller går i skole.
Ordningen med børne- og ungeydelse er reguleret i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som fastslår, at man kun kan få udbetalt ydelsen, indtil barnet fylder 18 år.
Herefter overgår den unge for det meste til andre former for økonomisk støtte, typisk SU, hvis vedkommende fortsætter på en uddannelse. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er mulighed for at forlænge børnepengeudbetalingen ud over denne aldersgrænse, medmindre der er tale om helt særlige situationer.
Overgangen fra børnepenge til SU: Hvad skal du være opmærksom på?
Når dit barn fylder 18 år, ophører retten til børnepenge, og i stedet kan den unge selv søge om Statens Uddannelsesstøtte (SU), hvis vedkommende starter på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan opstå en periode uden udbetaling mellem de sidste børnepenge og den første SU, da SU først kan søges fra den måned, hvor uddannelsen påbegyndes.
Derfor kan det være en god idé at planlægge økonomien i denne overgangsperiode. Desuden er det barnet selv, der skal søge om SU, og det kræver NemID/MitID og adgang til selvbetjening på su.dk.
Forældre skal også være opmærksomme på, at SU’en afhænger af både den unges egen og forældrenes indkomst, hvis den unge bor hjemme, hvilket kan påvirke udbetalingens størrelse. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i reglerne og forberede sig i god tid, så overgangen fra børnepenge til SU bliver så smidig som mulig for både unge og forældre.
Hvordan påvirker ændringen familiens økonomi?
Når udbetalingen af børnepenge stopper, vil det ofte kunne mærkes direkte på familiens økonomi, især hvis børnepengene hidtil har udgjort et væsentligt bidrag til husholdningsbudgettet. For mange familier betyder det, at der pludselig er færre penge til rådighed hver måned, hvilket kan kræve justeringer i forhold til både faste udgifter og daglige indkøb.
Overgangen kan opleves som en økonomisk belastning, især hvis den unge endnu ikke modtager SU eller har egen indtægt.
Det kan derfor være nødvendigt at lægge et nyt budget, hvor familiens indtægter og udgifter gennemgås, så man undgår uforudsete økonomiske udfordringer. Samtidig kan det være en anledning til at tale med den unge om økonomisk ansvar og eventuelt aftale, hvordan man i fællesskab håndterer de ændrede økonomiske vilkår hjemme.
Unge hjemmeboende over 18: Hvilke muligheder er der?
Når en ung fylder 18 år og fortsat bor hjemme, ændrer mulighederne sig i forhold til økonomisk støtte og forsørgelse. Selvom børnepengene ophører, kan unge over 18 år i stedet søge SU (Statens Uddannelsesstøtte), hvis de er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
Forældre har ikke længere krav på børnepenge, men det betyder ikke nødvendigvis, at den unge står uden økonomiske muligheder.
SU’en udbetales direkte til den unge, og beløbets størrelse afhænger blandt andet af, om den unge bor hjemme eller ude. Derudover kan der i nogle tilfælde søges om ekstra tillæg, eksempelvis hvis forældrene har lav indkomst.
Hvis den unge ikke er under uddannelse, kan der være mulighed for at søge kontanthjælp eller andre former for støtte, men ofte stilles der krav om, at man aktivt søger uddannelse eller job. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i de forskellige muligheder og vilkår, så både forældre og unge kan planlægge overgangen bedst muligt.
Hvad betyder det for forældrenes forsørgelsespligt?
Når et barn fylder 18 år og børnepengene stopper, ændrer det ikke automatisk forældrenes forsørgelsespligt. Ifølge dansk lov har forældre stadig pligt til at forsørge deres barn, indtil barnet er fyldt 18 år – men i visse tilfælde kan forsørgelsespligten strække sig længere, hvis den unge for eksempel stadig går i skole eller er under uddannelse.
Det betyder, at selvom de offentlige børneydelser ophører, kan forældre stadig have et økonomisk ansvar, hvis barnet ikke er i stand til at forsørge sig selv.
I praksis vil mange unge fortsat bo hjemme en periode efter de fylder 18, og her er det op til familien at aftale, hvordan de økonomiske forhold skal håndteres. Det er derfor vigtigt at tale åbent om forventninger til økonomi og ansvar i overgangen til voksenlivet.
Særlige situationer: Unge med handicap eller i særlige uddannelser
For unge med handicap eller som er i særlige uddannelsesforløb, gælder der nogle undtagelser i forhold til de almindelige regler om børnepenge og økonomisk støtte, når de fylder 18 år.
Selvom børnepengene som hovedregel ophører ved myndighedsalderen, kan der i visse tilfælde søges om fortsat økonomisk støtte fra det offentlige. Det kan for eksempel være, hvis den unge ikke har mulighed for at tage en ordinær ungdomsuddannelse på grund af et handicap eller særlige behov.
Her kan forældrene søge om børnetilskud eller andre former for støtte, såsom merudgiftsydelse efter serviceloven, hvis der er ekstra udgifter forbundet med barnets handicap.
For unge i særlige uddannelser, som STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse), kan der ligeledes være mulighed for supplerende økonomisk støtte, ligesom SU-systemet også har særlige ordninger for unge med funktionsnedsættelser. Det er vigtigt at undersøge de konkrete muligheder hos kommunen eller Udbetaling Danmark, da reglerne kan variere alt efter den unges situation og behov.
Gode råd til forældre og unge i overgangen til voksenlivet
Overgangen fra barn til voksen og fra børnepenge til et mere selvstændigt økonomisk ansvar kan være en stor omvæltning – både for forældre og unge. Det er en god idé at tage en åben dialog om økonomi i god tid, så alle parter føler sig trygge ved de nye rammer.
- Du kan læse meget mere om anmeldelser af ting til børn her.
Tal sammen om, hvordan økonomien ændrer sig, og lav eventuelt et budget, der tager højde for de nye indtægter og udgifter, som følger med SU eller fritidsjob.
Forældre kan støtte deres unge ved at dele erfaringer om økonomisk ansvar, faste regninger og opsparing, men det er også vigtigt at give plads til, at den unge selv prøver kræfter med at styre sin økonomi.
Husk, at overgangen til voksenlivet også handler om andre forhold end penge – for eksempel ansvar, beslutninger og øget selvstændighed. Tag derfor samtaler om både praktiske, økonomiske og følelsesmæssige aspekter, og vær opmærksom på, at overgangen kan tage tid og kræve tilvænning for hele familien.